Så er DM og Danish Open 2025 overstået! Wow! Weekenden bød på optimalt fotovejr med høj sol og blå himmel, 25 super engagerede deltagere og en håndfuld friske frivillige fra Slagelse Sportsdykkerklub Pingvinerne.
Vi var meget spændte på, om dykkerstedet kunne leve op til vores høje krav. Vi var især bekymrede for om fedtemøget ville sætte en begrænsning for deltagerene, men alle vores bekymringer blev gjort til skamme – Kvaliteten og diversiteten af vidvinkelbillederne var på et – for DM i uv-foto – hidtil uset højt niveau. Færgehavnen bød på utroligt mange muligheder for spektakulære fotos.
Fotoudvalget vil igen gerne benytte muligheden for at sige tak til vores skønne sponsorer, dommere, samarbejdspartnere og frivillige medhjælpere. Uden jer, ville arrangementet slet ikke have været det samme!