Spørgsmål & Svar

  • Hvad er en splash-in?
    En splash-in er en konkurrence, hvor alle fotografer dykker på samme sted og samme tid.
    Derfor har alle deltagere præcis de samme forhold.
  • Hvor er det henne?
    Vi vil gerne sikre os et produktivt dykkersted, med gode faciliteter på land. Konkurrencen afholdes derfor på Østmolen i Aarhus, der er godt beskyttet for fremherskende vindretninger. Se mere om lokationen her
  • Skal jeg være medlem af DSF?
    Du skal ikke være medlem af DSF for at deltage i Danish UV Open.
    For at deltage i kampen om Danmarksmesterskabet skal du dog være medlem, da denne konkurrence fungerer som udtagelse til VM i CMAS-regi.
  • Hvornår skal jeg melde mig til?
    Der vil være åbent for tilmelding frem 15. Maj, men hvis du vil være garanteret overnatning er sidste frist 1. April.
  • Hvordan foregår bedømmelsen?
    Bedømmelsen foregår på nettet. Vores jury har adgang til dine billeder, men kan naturligvis ikke se, hvem der har uploadet dem. Dommerne bedømmer billederne individuelt, hvorefter top 10 billederne i hver kategori i DM tildeles point. Den deltager, der har flest point vinder og bliver Danmarksmester.
    I Danish UV Open ranglister dommerne billederne i hver klasse og der findes en vinder indenfor hver klasse.
  • Hvor lang tid har jeg?
    Du har 4 timer til at tage dine billeder. Du skal være oppe af vandet og melde dig hos dykkerlederen inden tidsfristen.
  • Må jeg redigere billederne?
    Til Danmarksmesterskabet må du ikke redigere dine billeder. Konkurrencen drejer sig om at kunne skyde det bedste billede under vand og få det bedste resultat uden redigering.
    Til Danish UV Open må du redigere billederne inden for visse rammer. Se mere information på siden Regler.
  • Skal jeg dykke med overfladebøje?
    Vi anbefaler på det kraftigste, du bruger overfladebøje. Der vil blive ført protokol på overfladen og du skal melde dig hos dykkerlederen på platformen når du går i og kommer op af vandet. Derudover vil der være konstant overfladesupport i en RIB og området markeret med bøjer og dykkerflag. Alle deltagere SKAL medbringe en SMB, der kan anvendes, hvis det bliver nødvendigt at tilkalde hjælp i overfladen.
  • Hvad kan jeg vinde?
    Vores sponsorer vil sørge for lækre præmier til alle vindere. Til Danmarksmesterskabet vil der desuden være guld-, sølv- og bronzemedaljer.